Om Sisimiut    Historie    Overnatning    Trafikforbindelser    Adresser    Links          ENGLISH
World of Greenland - Arctic Circle
Sejlture    Vandreture    HundeslÆdeture    Skiture    Snescooterture    Kultur   




 

 

 



 

 

Kulturelle udflugter

Kultur
Da der har boet mennesker omkring Sisimiut i årtusinder, mødes man af en smuk by med en imponerende historie og dertil hørende kultur.
I Grønland er kunst, kultur og natur, om ikke ét og det samme, så dog nær forbundet. Her er naturen så stor og mennesket så lille, at naturen danner en naturlig ramme om alt. Gå på jagt på museum, på udstillinger og i kunstbutikker efter denne sammenhæng, som er på retur de fleste andre steder i verden.
 
Sisimiut Museum:
Sisimiut Museum er et kulturhistorisk lokalmuseum med speciale indenfor Grønlands handel, industri og søfart. Museet har til huse i kolonitidens smukke gamle bygninger, der ligger tæt ved havnen.
 
Kunstværksted:
Nede ved havnen i det gamle pakhus ligger det kommunale kunst- og husflidsværksted, hvor de lokale kunstnere udfører deres smukke kunstarbejde. Værkstedet har ingen faste åbningstider, men har åben, hvis der sidder nogle kunstnere og arbejder. Man er altid velkommen til at kigge forbi.
 
Qajaq:
Byens kajakentusiaster har startet en kajakklub - QAJAQ. I klubhuset har medlemmerne mulighed for at bygge og vedligeholde deres kajakker.
Kajakkerne ligger i stativer ude foran klubhuset og er bestemt et nærsyn værd.
 
Kulturhistoriske fortidsminder:
I området omkring Sisimiut ligger der kulturhistoriske fortidsminder; nogle helt tilbage fra Saqqaq-kulturen. Det er muligt selv at udforske områderne, men man kan også vælge at tage på en guidet tur.
 
Skindsystuer
Der ligger to skindsystuer - Natseq og Panigiit - i Sisimiut, som bearbejder sælskind på traditionel vis. Der fremstilles alt fra jakker til hjemmesko. Men der fremstilles også mange spændende nye ting i sælskind, moskusuld etc. Panigiit har, udover mange smukke sælskindsprodukter, flotte og spændende grønlandske sten og andet souvenir. I begge systuer er det muligt at købe deres fremstillinger, som skønne minder eller glimrende gaveideer.
 
Knud Rasmussenip Højskolia
Højskolen blev indviet i 1962 og blev senere udvidet med Arnat Ilinniarfiat (kvindehøjskolen). Skolen beskæftiger sig både med almennyttige fag og tilbyder et varierende antal kurser i eksempelvis skindbearbejdning og skiinstruktion, der primært henvender sig til den grønlandske befolkning. Højskolen har endvidere i efterår 2002 opsat en serie stenskulpturer rundt om i Sisimiut, som blev lavet af kursister fra hele Grønland. Disse stenskulpturer kan ses ved lufthavnsområdet, ved kommunebygningen, ved Gertrud Rask Minde-børnehjemmet, ved Arnat Ilinniarfiat og ved selve Knud Rasmussenip Højskolia. Hvis man skulle ønske en rundvisning, kan dette arrangeres efter ønske.
 
Stenudstilling
I forhallen på Bygge- og Anlægsskolen findes en spændende stenudstilling, med en smuk udstilling af sten fra hele Grønland og andre lande. Det er muligt at se udstillingen i skolens åbningstid


Byrundtur i bus


Se den gamle heliport (helikopterlandingsplads), som var eneste indfaldsvej til Sisimiut indtil 1998. Stedet bliver i dag brugt til hundeholdsplads. På vejen gennem byen gør vi holdt ved "brættet", hvor dagens nyfangede fisk og dyr findes. I den ældre bydel ses mange af de oprindelige fanger- og fiskerhuse. Vi kører op til byens højeste udsigtspunkt med en imponerende udsigt mod syd. I den gamle bydel, hvor de oprindelige bygninger i dag huser museet, ser vi bygninger fra 1700-tallet. Vi besøger kunsthåndværkstedet og byens kajakklub.


 

"Kaffemik" besøg i et grønlandsk hjem


Når man fejrer noget i Grønland holder man "kaffemik", som kan oversættes til "må jeg be' om kaffe?". Kaffemik er ikke bare eftermiddagskaffe, men en invitation til kaffe og grønlandsk kage eller boller, hvor man udveksler historier. Man besøger et grønlandsk hjem, og hører lidt om familiens dagligdag.


Top



Click to navigate!
Greenland Guide Index A graphic view of the site Search all pages Ideas and experiences Icebergs, snow and ice cap Hiking, angling, kayaking . . . It's more than transport Whales, walruses, musk oxen A must in a lifetime Nothing compares From the tourist board Hotels and travel agencies Zoom in to the options An email service What's on? Greenland Masks on your screen Sens a greeting from the Arctic - free! Download Center Order online About the publishers