Natur

Kommunen strækker sig over så stor en kyststrækning, at klimatiske forskelle kan ses: Fra den sydligste del til Upernavik Isfjord er klimaet lavarktisk, hvilket giver sig udslag i en meget rigere vegetation, ja visse steder kan der sågar findes træer af flere meters længde. Når Upernavik Isfjord krydses mod nord træder man ind i det højarktiske klimabælte: Vegetationen bliver nu meget sparsom og overvejende ser man bare og vegetationsløse klipper. En af befolkningen meget udnyttet art er sortebær, som i august og september måned kan findes i hele kommunen.
 
Befolkningens udnyttelse af naturen gælder derimod i langt større grad dyrelivet:
På land findes i den sydlige del både moskusokser, rener, harer og ræve, som, trods det at hele kommunen udgøres af større og mindre øer, om vinteren har mulighed for at vandre fra ø til ø. Fuglelivet på land udgøres af de overvintrene arter ravn og rype. Når foråret sætter ind er nogle af de første til at melde sig snespurven, der har overvintret på det amerikanske kontinent. Snespurven får snart selskab af diverse måger og på landjorden udgøres sommerens fugleliv af mangeartede småfugle som f.eks. stenpikker og laplandsværling.
Over havet er fuglelivet langt rigere: ud over diverse mågearter findes der edderfugl, tejst, lomvie, lunde, søkonge og i sjældnere grad islom.
På havet findes også den fauna, som i årtusinder har udgjort livsgrundlaget for fangerkulturen: Ringsæl, grønlandssæl, klapmyds, remmesæl og hvalros udgør de vigtigste sælarter, som om sommeren alle kan ses, hvis man bevæger sig til søs. Af hvaler er det hovedsageligt de mindre nar- og hvidhvaler, der kan ses om hhv. forår og efterår. De større hvalarter som vågehval og finhval er sjældnere sommergæster så langt mod nord hvorimod spækhuggeren hver sommer indfinder sig.
Øverst på ønskelisten står hos mange isbjørnen og den kan man da også være heldig at træffe i hele kommunen.
 
 
 

 
 
I havet findes der ud over pattedyr naturligvis også en mængde fisk: Havkat, skolæst, rødfisk, hellefisk, fjordtorsk, ulk, brosme, rokke og den altædende havkal. I nogle enkelte elve og søer er det desuden muligt at træffe på ørred, som dels er en glimrende spise og for mange lystfiskere et yndet bytte.
 
Distriktets fjelde består hovedsageligt af gnejs og eruptiverne granit og syenit. Gnejsen er flere steder stærkt foldet og mangefarvet. Det er eruptiverne, der danner de stejle klippevægge, hvor fuglene yngler. I distriktets sydlige del er basalten dominerende; nogle steder ses her ejendommelige formationer af basaltsøjler. Granater flere steder i distriktet.
   
 



Click to navigate!
Greenland Guide Index A graphic view of the site Search all pages Ideas and experiences Icebergs, snow and ice cap Hiking, angling, kayaking . . . It's more than transport Whales, walruses, musk oxen A must in a lifetime Nothing compares From the tourist board Hotels and travel agencies Zoom in to the options An email service What's on? Greenland Masks on your screen Send a greeting from the Arctic - free! Download Center Order online About the publishers